Jeg har haft fornøjelsen af at have Morten som personlig træner og kan varmt anbefale ham til alle, der ønsker at udvikle sig fysisk. Morten tog udgangspunkt i mine mål og sammensatte et program, der passede præcist til min situation. Jeg havde længe kæmpet med en skulderskade og var usikker på, hvordan jeg skulle træne den op igen. Samtidig ville jeg gerne blive bedre til funktionel træning for hele kroppen og have et program, der kunne gennemføres på under en time.
På kort tid lærte jeg øvelser, der styrkede min skulder, og mange nye, som har gjort min træning mere effektiv og målrettet. Programmet er let at følge og passer perfekt ind i min hverdag.
Morten er desuden et virkelig godt bekendtskab. Han udstråler erfaring og sikkerhed, og man mærker hurtigt, at han ved, hvad han taler om.